Gør det ondt i din visdomstand?

visdomstænder

De sidste sæt tænder, der bryder ud i både over- og undermund, og som normalt kommer til syne, når du er mellem 15-25 år, er kendt som visdomstænder. Visdomstænder er det tredje sæt af kindtænder, som stadig, den dag i dag, danner grobund for en masse problematikker og debatter om, hvorvidt de skal fjernes eller ej. Dine visdomstænder kan, alt efter omstændighederne, blive i munden, så længe de ikke volder dig nogen skade, smerte eller problemer med de nærliggende tænder. Er dette ikke tilfældet, er der en stor sandsynlighed for, at de skal fjernes.

At din visdomstand gør ondt er dog ikke altid ensbetydende med, at de skal fjernes. Idet de bryder ud i over- og/eller undermund, kan du opleve smerter og ubehag det sted i tandkødet, hvor visdomstanden er. Dette er ganske normalt, da visdomstanden er i færd med at bryde ud. 

I denne artikel vil vi, i samarbejde med TandlægeCenteret Clemens Torv vil vi beskrive, hvad visdomstænder er, og hvilke problemer, der kan opstå under deres udbrud.

Hvad er visdomstænder?

Som tidligere beskrevet er visdomstænder de sidste sæt af kindtænder, der uafhængigt af hinanden bryder ud i henholdsvis over- og/eller undermund. Du kan opleve at få visdomstænder, når du fylder 15 år til du er omkring de 25 år.

Under normale omstændigheder udgør dine visdomstænder ikke nogen særlig trussel mod de andre tænder. Nogle oplever ikke at få smerter og ubehag, når deres visdomstænder bryder ud, mens andre slet ikke får visdomstænder i deres levetid. Sidder du dog med en til flere visdomstænder, der gør ondt, kan du nikke genkendende til den nogle gange uudholdelige smerte, der kan forekomme, når de endelig bryder ud.

Hvad kan du forvente, hvis din visdomstand gør ondt?

Nogle af de mest almindelige problemer forbundet med visdomstænder er bl.a. fortrængning, cyster, infektion og beskadigelse af nærliggende tænder. Der er også chance for infektion omkring tandoverfladen, når en påvirket visdomstand begynder at bryde ud gennem tandkødet. Det kan gøre ondt, hæve og stive i kæben – især hvis din visdomstand skubber nærliggende tænder ud af position.

Cyster kan dannes omkring visdomstanden og dermed skubbe den ud af position. Cyster kan også ødelægge og skade nærliggende kindtænder og tandkød, hvis ikke der bliver taget hånd om dem.

Hvis der opstår langvarige smerter eller infektion i eller omkring din visdomstand, skal du have den fjernet. Og heldigvis er der mange tandlæger, uanset om det er en akut tandlæge i Århus, Odense eller København, der kan foretage en grundig undersøgelse af din visdomstand og de nærliggende tænder, så du kan få den rette behandling.

Tandlægecenteret Clemens Torv v/tandlæge Jan Kerstein
Sankt Clemens Torv 15
8000 Aarhus
Tlf: 86 13 52 40