Det skal du gøre, hvis du får tandpine

Tandpine kan opstå at flere forskellige årsager, og uanset hvilken form for tandpine det er, og hvad årsagen end skulle være, er det aldrig sjovt at opleve.

Man kan børste sine tænder som man skal, opretholde den ultimative mundhygiejne og gøre alting rigtigt, men man kan stadig være udsat for tandpine.

Tandpine opstår som regel ved et hul i tanden, en betændelsestilstand af den ene eller anden art, et voldsomt stød på tænderne, eller hos nogle tandfrembrud, i form af en visdomstand.

Der er et par ting, man kan gøre selv, for at lindre smerten:

  • Man kan forsøge at skylle munden efter man varmt vand, for at løsne alting op. Prøv derefter at rense tænderne efter med tandtråd. Det kan sagtens være, at der sidder gamle madrester imellem tænderne. Dette kan nemlig være med til at danne et tryk i tænderne, og derved opstår der tandpine.
  • Den klassiske, og måske mest brugte metode, er selvfølgelig smertestillende. Prøv at tage en Panodil, eller en anden form for smertestillende, for at lindre smerten, om ikke andet kan det måske tage det værste af tandpinen. Pas dog på med at pillen ikke kommer i kontakt med det ømme område, specielt hvis der er tale om en betændelsestilstand. Dette kan nemlig skade tandkødets væv.
  • Hvis området er hævet, kan man forsøge sig med et koldt omslag. Dette kan både mindske hævelsen, men samtidig også lindre smerten.
  • Er der tale om et tandfrembrud, i form af en visdomstand, kan der være tale om kraftige smerter. Der kan i visse tilfælde også opstå betændelse og tandbylder. Ved betændelse kan man skylle munden i klorhexidin for at nedkæmpe bakterier, samt lindre smerten. Skulle der være opstået en tandbyld, skal man kontakte en kyndig og professionel tandlæge i Horsens, da dette skal behandles, ellers vil tandbylden nemlig komme igen.

Tandpine opstår som sagt af flere forskellige årsager, og dette var blot nogle få råd til, hvad man kan gøre selv, for at lindre smerten.

Oplever man fortsat smerte, skal man endelige ikke tøve med at kontakte sin tandlæge. I nogle situationer skal man under ingen omstændigheder tøve med det, da det sjældent er noget, man selv kan behandle.

Er der for eksempel tale om en kraftig smerte og betændelsestilstand i tandkødet, kan der i værste tilfælde være tale om paradentose, hvilket skal behandles hurtigst muligt at en kompetent tandlæge.

Tandlægerne Nørretorv
Nørretorv 2
8700 Horsens
75 62 26 26